Håndbog til kanosejlads
Kano – på fladt og strømmende vand er en enestående håndbog, der giver dig viden om og inspiration til kanoture, der er en enestående måde at forbinde sig til naturen og mærke sin egen krops formåen i samspil med vandet. Det er friluftseventyr, frihed og en verden af vandveje, der åbner sig for udforskning.
Håndbogen lærer dig om kanosejlads på, sø, å, strømmende vand og fos og du får tips til at mestre kanopadlingens kunst og opnå den glæde, som følger med de mange oplevelser på vandet. Alle aspekter af turkano dækkes fra kanodesign, udstyr, påklædning og padleteknik til risikohåndtering og planlægning af ture.
Uanset om du er nybegynder eller øvet, får du her nøglen til at øge dine kundskaber og færdigheder i at padle kano, solo såvel som tandem.
Bogen giver dig viden om valg af kano og udstyr, hvilke padletag og manøvrer du benytter under givne forhold, hvordan faktorer som vind, bølger og strømmende vand påvirker kanoen, og hvad du gør, hvis du på uheldig vis ender i vandet.
Her er masser af tips og tricks at hente, også til mere erfarne kanoentusiaster, eller hvis du er lærer, pædagog, natur- eller friluftsvejleder.
Om forfatteren
Martin Ladefoged Johnsen har padlet og undervist i kano de seneste 15 år. Han er instruktør og censor på højeste niveau i de danske kanouddannelsessystemer. Han er uddannet kano-samrådsinstruktør 3, IPP 4 og DKF-instruktør 3. Derudover har han gennemgået uddannelsesforløb i det amerikanske padlesystem ACA. Han er formand for Kano-samrådet og arbejder som underviser og kanovejleder på pædagoguddannelsen og friluftsvejlederuddannelsen VIA.
Han har desuden bidraget til flere pædagogiske fagbøger og var fra 2007 til 2017 redaktør for et dansk friluftsmagasin.
Detaljer:
- Type: Bog
- Format: Hæftet
- Sprog: Dansk
- ISBN-13: 9788794360913
- Udgivelsesår: 2024
- Originalsprog: Dansk
- Sideantal: 201
- Indbinding: Hæftet
- Mål: B: 170mm, H: 242mm, D: 18mm,
- Vægt: 639 gram
Kommentar